WordPress-udvikler til international virksomhed

Er du en erfaren og rutineret WordPress-udvikler, der kan danne bro mellem teknik og forretning? Har du bygget så mange websites for så mange kunder, at du nu er helt skarp på best practise og ”dos and don’ts”, så vil vi meget gerne, at du læser videre.

Vi leder efter en dygtig WordPress-udvikler, der sammen med os kan være med til at søsætte og drive vores næste kommercielle tiltag – at tilbyde vores kunder websites. Vi er i dag eksperter i content produktion til interaktive brochurer og videoer. Næste skridt bliver at udvikle et koncept og en model for at kunne tilbyde vores mange kunder simple og standardiserede websites.

Ansvarsområde

  • Du skal med din tekniske indsigt og viden om WordPress hjælpe os med at få skruet en løsning sammen, der kan danne grundlag for produktionen af websites i vores selskaber i Europa.
  • Du skal bidrage til beslutninger omkring de website pakkeløsninger, der vil kunne imødekomme vores kunders ønsker og behov.
  • Du bliver ansvarlig for at skabe det tekniske framework, som vi skal arbejde efter, herunder implementering af relevante WordPress-temaer og -plugins.
  • Den gode og effektive proces er kernen i vores virksomhed, så det bliver en del af din hverdag at være med til at opbygge holdbare arbejdsprocesser, der er realistiske for både kunder og kolleger.
  • Du bliver teknisk/WordPress-rådgiver for dine kolleger og kommer også til at stå for at uddanne og træne dine kolleger, når der er behov for det.

Vi søger dig, der har

  • 3-4 års erfaring med udvikling af WordPress-websites
  • Erfaring i både front- og backend udvikling og brugen af plugins og temaer
  • Solid viden om website-arkitektur
  • Øje for grafik og indsigt i UX
  • Kendskab til forskellige SEO tools og viden om, hvordan de anvendes

Som person er du

  • Løsningorienteret, konstruktiv og hurtig til at øjne muligheder fremfor begrænsninger
  • Kundeorienteret og vant til at tænke ”udefra-og-ind”
  • God til at samarbejde og lære fra dig – du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
  • God til at bevare overblikket og tage ansvar for dine projekter

Er det dig? Så søg via linket her 

Søg her

Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du skulle have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Holdorf på cho@jsworldmedia.com.

JS World Media er en international medievirksomhed, som blev stiftet i 1993. Vi er repræsenteret i 9 lande og har mere end 450 medarbejdere. Hos JS World Media er vi specialister i at lave Interaktive Brochurer, som er annoncefinansierede og målrettet specifikt mod modtagerne.